Line's rejse

Velkommen til min rejse i hestebranchen

Jeg hedder Line Søgaard og jeg er 26 år gammel. 

Jeg har været vild med heste så længe jeg husker, og i en alder af 11 år starter min rytteruddannelse sådan lidt mere for alvor. Jeg tog i løbet af året, (2004), 1., 2. og 3. grads ridemærket hos DRF. 

Til min konfirmation i 2008 får jeg min første islandske hest. 


Da jeg går ud af folkeskolen starter jeg på Malling landbrugsskole og fuldfører mit grundforløb som berider.
Jeg fuldfører selvfølgelig med min daværende islandske hest (trods mange komplikationer ift. krav om hesten.)


Efter fuldført grundforløb som berider i Danmark tog jeg rejsen til Island. Her arbejdede jeg på et Stutteri, under en tidligere Verdensmester, som en del af min egen videreuddannelse som rytter. 

Senere færdiguddannes jeg i Danmark, som dyrepasser med speciale i heste. 

Hele uddannelsen har lagt en super god basisviden for mig som ildsjæl i denne hesteverden. Samtidig har jeg fået en hel masse læring indenfor hestens anatomi, biologi, fodring og en masse sygdomslæring. 


Der er dog én ting som fanger min interesse væsentligt. Dette er håndteringen af de rå heste. 

Jeg afrunder min uddannelse med topkarakter (12) for min afsluttende eksamensopgave: 

Tilridning af RÅ heste


Jeg har efter min uddannelse arbejdet fuldtid på en gård i Hedensted, og derfra begyndte min rejse lige så stille af vokse som selvstændig i denne branche. 


I 2012 prøver jeg at ride mit allerførste stævne. 

Samme år(2012) ansættes jeg som rytter på Stutteri Eyfjörd. (Her har jeg arbejdet lige siden) 


2012 er også året hvor jeg rider mit første Istölt. Dette foregik i Silkeborg skøjtehal. Trods min manglende erfaring præsterede vi at opnå et resultat på 6.43 total: hesten hed Björk fra Eyfjörd. Jeg har de smukkeste rosetter hængende, til minde om denne store oplevelse.  


I 2013 opretter jeg CVR-nummer, og min virksomhed opstartes lige så stille.  

Samme år(2013) vælger jeg at investere i min første hingst. Islandskfødt, men købt fra færøerne. 

Ísak frá Oddhóli. Og sikke en rejse vi tog på sammen. 

Samme år startede jeg mit allerførste Danmarks Mesterskab nogensinde. Og Ísak var min partner. Ingen erfaring - og de første spæde konkurrenceskridt tog sig hurtigt til. 

Ísak og jeg hev sølv med hjem til DM i 2013. 

Men rejsen stoppede ikke der. Ved vores ridt til Danmarks Mesterskaberne i 2013 formåede vi at kvalificere os til Nordiske Mesterskaber. Hvilket førte os til Landsholdet i September 2013, hvor rejsen gik til Norge på Biri travbane. Her red vi vores 8. stævne sammen. 

Ísak og jeg hev bronze med hjem til NM i 2013.

I starten af 2014 deltager Ísak og jeg ved World tölt's hingsteshow for 4-gængere. 

Ísak og jeg blev nr. 4 til World tölt's hingsteshow i 2014.   


2014 er også året hvor jeg prøver at fremvise heste til kåring. En hoppe og en hingst. 


i 2015 starter jeg på uddannelsen som Jordbrugsteknolog, selvfølgelig 100% hesterelateret. Uddannelsen består af højt niveau jura (lov om hold af heste), anatomi og biologi, m.v.
 
I 2016 bliver året startet med deltagelse ved worldtölt med en meget talentfuld hingst som kort tid efter bliver solgt til Norge, Klaki fra Enighed.  

igennem min rejse som aktivstævnerytter har jeg fået kendskab til den danske rangliste, her går det op for mig at jeg siden 2013 har toppet ranglisten, primært i 4-gang. Placeringer fra 1-5 har de mange forskellige heste givet mig i de 3 år. 
Det var en fantastisk følelse. 
 

Året 2017 startes med et brag. Jeg var optaget på deltagerlisten til Istölt i Frederikshavn. Og Björk fra Eyfjörd var igen min is-partner. 


2017 er også året hvor jeg optages som rytter på FEIF's kårings seminar på Island. 

Seminaret består af professionel læring om regler for FEIF kåring fremvisninger; træning og håndtering af kåringsheste, præsentation af kåringsheste.
- Dette bestod jeg, og et flot certifikat nyder jeg synet af på mit kontor i dag.


Samme år bliver også mit første stævneår med min nye hingst, Hugur frá Ketilsstöðum. Sammen kvalificerer vi os til DM i flere discipliner, flere medaljer og pokaler indhentes og titler som bla. Sydjyske Mestrer, Østjyske Mestrer og en placering som nr 4 til DM, får vi sat på CV’et.


 2017 er ogaå året hvor jeg stiller med 5 deltagende heste ved Danmarks Mesterskaberne i Herning. Jeg starter i forskellige discipliner, bla. 4-gang, 5-gang, stilpas og speedpas. 
2 finaler rides, og 3 af hestene får placeringer i top 6. De 2 resterende heste slår egen rekord.